Et energiboost 

 Hvis der er noget som jeg ved, kan give mig et energiboost, så er det vesterhavets susen. Jeg elsker at blive blæst igennem ved Vesterhavet, og føle jeg er til. Det giver mig altid fornyet energi og det er virkelig noget, jeg burde gøre oftere. Det er ikke det Vesterhav, fyldt med turister en sommerdag i 25 graders varme. Men det Vesterhav som viser sig fra sin stærke side, en som viser tænder og slår lidt fra sig. 

  
Vi tog en tiltrængt søndagstur hele fam. Mikkelsen, vi pakkede regntøjet, gummistøvlerne, madpakkerne og drog vestpå. Vi samlede sten, som senere skal bruges til at males på 😊 at samle sten, er noget jeg altid gør når jeg er på stranden. Mine lommer er altid fyldte og hver en sten er nøje udvalgt. Det er naturens genbrug og jeg elsker det. Vi spiste hjemmebagte madpakker i form af muffins og pølsehorn og som altid min medbragte syltetøjsglas med iskaffe i. 

 Der var også tid til lidt loppefund, hvor jeg fandt disse skønne opbevarings krukker og en super flot kurv. Som helt sikkert snart skal tages i brug når jeg skal besøge Århus’s nye løsvægtbutik   Rå-varer🙌🏼 

  
Det var en super tur, og som gav os lidt på overskudskontoen😊.

Reklamer

Min mor er en strikkemaskine og jeg ❤️ det

  Velkommen 2016😀 har ikke været så aktiv i 2015, som jeg havde ønsket, og i hvert fald ikke så aktiv som min fantastiske moder. Hun har strikket så meget at det hele ikke kan være her, men har prøvet at lave et lille udklip fra den sidste måned. Grundet jeg ikke har været så aktiv, er at jeg er startet i skole og har et fuldt booket skema. Jeg håber dog at jeg kan blive lidt mere aktiv her på siden i det nye år 😀 vi har allerede nydt godt af min mors dejlige strikkerier i år og håber på mange flere😀

De heldigste piger 😀

   
Min mor har som altid gang i strikkeriet og har lavet disse skønheder til pigerne og de elsker dem😀 de er lavet efter eget mønster i 100% bomuld fra Grønhøj garn. De er lavet i super friske sommerfarver og varmer sådan på en regnfuld dag, som de fleste er for tiden😁 De er så heldige mine piger 😀

Lidt om genbrug, madposer og zero waste


I mit forsøg på at mindske mit plastikforbrug og mit forbrug generelt er jeg begyndt at lave nogle  nye tiltag i min hverdag. Et af disse tiltag er bl.a. At have en madpakke pose med i skole i stedet for plastik poser. Jeg har flere af disse og bruger dem også i super markeder til f.eks. løsvægts grøntsager, såsom tomater osv. Dernæst er jeg begyndt at bruge et syltetøjs glas i stedet for en plastik drikkedunk. Det praktiske ved denne er at den kan komme i opvaskemaskinen og bruges til både kolde og varme drikke. Det knap så praktiske er, at det er af glas og med mit klodsede jeg, så har jeg selvfølgelig også tabt en:-) Men har sidenhen hæklet en pose til den, den holder både på varmen og er med til at beskytte den.Almaogelias

I mit forsøg på at minimalisme, stødte jeg flere steder på ordet zero waste og blev noget så nysgerrig. Jeg undersøgte sagen og fandt ud af at der er en masse mennesker som praktisk talt lever et liv uden skrald. Det vakte min interesse og jeg begyndte at undersøge en masse, jeg stødte flere gange på en fantastisk kvinde i New York som kun har produceret et syltetøjsglas skrald på to år. Hun hedder Lauren Singer  og er helt igennem fantastisk og vildt inspirerende, jeg begyndte at følge hende på diverse sociale medier og en masse andre inspirerende zero waster. Jeg er så småt begyndt at reducerede vores forbrug, tænker hele tiden i zero waste baner, men det er svært. De tiltag som jeg har taget er bl.a. at droppe plastikflasken som jeg beskrev ovenover, jeg bruger mit syltetøjsglas til alle mine to go drikkevarer og jeg elsker det. Det er et spændende projekt men også et projekt som tager sin tid, da det jo ikke hjælper at smide alt det ud man har som er lavet af plastik, da det ville øge ens produktion af skrald gevaldigt. Det som jeg har valgt er at tage en ting af gangen, f.eks. håndsæbe, jeg er begyndt at lave mit eget ud af en sæbebar som jeg har købt i løsvægt. Det som jeg finder svært, er at finde produkter som man kan købe i løsvægt, eller som ikke er pakket ind i plastisk. Men som sagt en ting af gange, giver i hvert fald ikke op lige foreløbig:-)

 

Den store bagedag 😄

  
I anledning af sommeregnen igår fik vi også presset lidt bagning ind i programmet og det blev til 60 muffins til fryseren, minus et par stykker som i kan se på billederne😄. Jeg har bagt i en del år efter hånden og synes det har været svært at bage de helt rigtige muffins uden at de blev tørre og kedelige. Indtil jeg fandt denne opskrift, det er udentvivl den bedste opskrift jeg har stødt på, og da jeg ikke synes i skal snydes får i den også 😄

Det skal du bruge til ca 24 stk. 

3 æg

400 gram sukker 

300 gram hvedemel

150 gram smør eller margarine 

2 tsk bagepulver 

3 tsk vanillesukker

1,5 dl mælk 

Start med at piske alt sukkeret og æggene sammen. Smelt smørret og stil det til side så det kan køle af, bland det dernæst i sammen med sukker og æggemassen. Bland melet sammen med bagepulveret og pisk det skiftevis i med mælken. Du kan tilsætte hakket chokolade, bær eller kakao, for at give det ekstra smag. Fyld muffinsformene halvt op og bag dem derefter i ovnen ved 200 grader i 12 minutter det er vigtig at de ikke får for meget. 

DIY, genbrug og sommerregn 

  
Da det ikke lige ligger op til solbadning i disse dage kan jeg da ligeså godt få bugt med mine DIY som ligger og venter. En af de ting var disse super smarte og nemme hagesmække til de små. Jeg havde et par håndklæder som var blevet lidt trælse at kigge på og som havde et par revner. Derfor tænkte jeg at de ligeså godt kunne genbruges til noget som jeg altid synes  vi mangler herhjemme, nemlig hagesmække. Det ender altid med at de for en stofble på når vi render tør men synes det var lidt smartere med en rigtig hagesmæk og volia😄 👆🏼 

Et tæppe som jeg aldrig troede skulle se dagens lys 😂

 Et tæppe som jeg startede på sidste sommer og som først blev færdig i foråret. Jeg kunne simpelthen ikke få snøvlet mig færdig, det lå som det stykke strikketøj som man absolut ikke gad, men som skulle være færdig. Og færdig blev den heldigvis, så den kunne blive en fin barselsgave til min søde veninde Stine og hendes dejlige dreng Viktor. Resultatet er jeg vild med, elsker mønsteret og de vertikale striber. Men den selve opskriften eller manglen på samme var bare for kedelig for mig. Det bliver nok en engangs Forestilling 😄